Vaccinationer

Rejsevaccinationer

Ved rejser til eksotiske lande vil den rejsende blive udsat for infektionssygdomme som vi normalt ikke møder i Danmark. Vi tilbyder rådgivning vedrørende rejsevaccinationer, i konsultationen eller pr. e-mail, oplysninger kan også findes på Statens Serums Instituts hjemmeside www.ssi.dk

Alle kan gives efter aftale, de fleste har vi hjemme, ellers kan vi skaffe dem hjem, leveringstid op til 8 dage.

Rejsevaccinationer er uden for sygesikringsregi, og således for egen regning.

Influenzavaccination

Gratis for personer på 65 år og derover, kan klares uden tidsbestilling, anbefales af sundhedsstyrelsen til alle over 65 år og hos personer med hjerte- og lungesygdomme eller svækkelse af immunsystemet. Skal gives hvert år i oktober/november.

Pneumokokvaccination

Der tilbydes i øjeblikket vaccination med vaccinen Pneumovax, der beskytter imod pneumokokker af visse typer. De kan være årsag til bl.a. lungebetændelse, blodforgiftning og hjernehindebetændelse.

Fra d. 15/6 2020 tilbydes vaccinationen gratis til alle over 65 år.

Ring og bestil tid til vaccination.

Vaccinationen holder mindst 5 år. Skal du revaccineres skal der tages en blodprøve, så man kan vurdere antistofniveauet, er det højt kan man afvente vaccinationstidspunkt.

Influenza H1N1

Facts om H1N1 – klik her
De personer, der er vaccineret for influenza 2010, er dækket ind overfor H1N1.

Børnevaccinationer

Det danske børnevaccinationsprogram

Vaccinationerne foretages hos de praktiserende læger, der også rådgiver forældrene.

Alder Vaccination mod
3 mdr Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1²
5 mdr¹ Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2²
12 mdr. ¹ Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3²
15 mdr MFR 1
4 år ¹ MFR 2 ( pr. 1. april 2008 )
5 år ¹ Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år ³ MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 ( se nedenfor 4 )

Endvidere kan kvinder vaccineres gratis mod røde hunde.

¹) Angiver samtidig børneundersøgelse
²) Konjugeret pneumokokvaccine mod syv pneumokoktyper
³) MFR2 til børn, der pr. 1. april 2008 er ældre end 4 år. Ophører i 2016.

4) HPV-vaccination
Vaccination mod HPV (human papillomavirus) indføres som opstartsprogram den 1. oktober 2008. Dette tilbud omfatter piger født i 1993, 1994 og 1995 og gælder indtil udgangen af 2010.

Vaccinen indføres i børnevaccinationsprogrammet den 1. januar 2009 som et tilbud til piger født i 1996 og fremefter. Tilbuddet gælder fra pigerne fylder 12 år, til de fylder 15 år.

Fra den 27. august kan kvinder der er født fra 1985 få gratis vaccination for HPV.

Vi modtager ikke Dankort, men der er automat på hjørnet H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Allé.